Årsmøde på Egeskov Slot
Hvert år i januar måned afholdes et arrangement på Egeskov Slot, hvor pressen, kartoffelambassadører, protektorer og rådsmedlemmer mødes. Der aflægges beretning om årets aktiviteter, der alle gennemføres for at udbrede kendskabet til kartoflens anvendelsesmuligheder.
Rådsmødet sponsoreres af Kartoffelafgiftsfonden
Ansvarlig: Sekretariatet på Kold college
Årsmødet 2010
I Riddersalen blev alle fremmødte budt velkommen - en særlig velkomst til H.K.H. Prins Joachim.
Der var korte beretninger om årets aktiviteter - DM i kartoffeldyrkning - Valdemarsdag - Kar-toffelprisen - Kartoffelmuseet.
Niels Rasmussen fra Centrovice, der om formiddagen var optaget i rådet, gav et kort indlæg omkring bl.a. sund kost, hvorefter han gav ordet til leder Anette Skov Christensen fra Kirkeby Børnehus. Anette Skov Christensen gav en orientering om den pædagogiske indgangsvinkel til sund kost. Børnehuset dyrker bl.a. selv deres kartofler - grøntsager - og har eget dyrehold.
Endelig kunne vi nyde 16 børnehavebørn, der gav sangen om "bondemanden" og "revne gulerødder".
Imellem dejlige musikstykker udført af Hanne Bramsen fik vi også lige en prolog - spundet over den nylig afholdte klimakonference og Klodens kartofler.
Herefter kunne vi gå over til Årets Bryllup - nemlig bryllup mellem Kartoflen og Den brune Sovs. Brudeparret var iklædt den nye trend indenfor brudetøj og bruden bar en meget smuk brude-buket - bundet over laksefarvede roser. Begge sagde ja til hinanden.
|