Danmarksmester i dyrkning af frilandskartofler
I maj måned gennemføres danmarksmesterskabet i dyrkning af frilandskartofler. Vinderen modtager en vandrepokal samt en pengepræmie. Vinderkartoflerne overdrages efter konkurrencevejningen til Post Danmark, som traditionen tro bringer høsten til kongefamilien.
Mesterskabet sponsoreres af Kartoffelafgiftsfonden
Ansvarlig: Sekretariatet på Kold college
PRESSEMEDDELELSE 2009
Formand: Rådmand Anker Boye, Odense
Protektor: H.K.H. Prins Joachim
Æresmedlem: Fødevareminister Eva Kjer Hansen
Danmarksmester i dyrkning af frilandskartofler
Officiel vejning og udnævnelse af Danmarksmester 2009 finder sted på
Kold college, Landbrugsvej 55, 5260 Odense S den 30. april
2009 kl. 13.30
Vinderkartoflerne overrækkes også i år til Kongehuset
af Post Danmark
Det er 11. gang det officielle DM i dyrkning af frilandskartofler afgøres.
Tilmeldte – tidsplan for opgravning:
Regner Madsen, Elmebjergvej 18, Helnæs, 5631 Ebberup, tlf. 62631202 – Opgraves kl. 8.00
Inge Nielsen, Rasmus Nielsensvej 31, Særslev, 5471 Søndersø, tlf. 64841601 – Opgraves kl. 9.15
Ramona Kreutze, Løkkemarken 5, 5450 Otterup, tlf. 64851129 – Opgraves kl. 10.00
Mads Madsen, Tornbjerg 11, Jersore, 5400 Bogense, tlf. 64861391 – Opgraves kl. 11.15
Jan Østergård Jensen, Kørupvej 31, 5450 Otterup, tlf. 27107826 – Opgraves kl. 12.00
Pressen er velkommen til at overvære den spændende opgravning og vejning.
Som reglerne foreskriver, skal der i kartoffelbedet forekomme mindst 20 planter, der skal have været i jorden i mindst 40 dage. Danmarks Kartoffel Råds kontrollører udpeger blandt de 20 planter 7 kartoffelplanter, der under behørig kontrol opgraves. Kartoflerne børstes rene for jord og anbringes i en dertil medbragt pose, der plomberes, forsynes med kartoffelavlerens navn og medbringes af kontrolløren til Kold college, hvor den officielle vejning foregår.
Den finalist, der har dyrket de fleste kartofler (efter vægt - dog max 60 mm, europæiske mål) er Danmarksmester 2009. Vinderkartoflerne overdrages derefter til Post Danmark , som traditionen tro bringer dem sikkert til kongefamilien.
Når kongefamilien modtager det første kilo nye frilandskartofler, er sommeren kommet til Danmark!
Den danske frilandskartoffel er den sidste, ægte sæsonspise. DM i dyrkning af frilandskartofler er Danmarks største folkesport (potentielle deltagere 1,5 mio. parcelhusejere, 100.000 kolonihaveejere, ca. 50.000 hobby- og fuldtidslandmænd).
Med venlig hilsen
Anker Boye, Formand
Carsten Abild, Oldermand/Maja Larsen, Sekretær
(Yderligere opl. kan fås på tlf : 40 18 32 06)