Kontakt
Links
Arkiv
Museet
Otterup Kartoffellaug
Sponsorer
Rådet
Danmarks Kartoffelråd
Årsmøde på Egeskov den 20. januar 2015.
sponsorer

Kartoffelprisen 2004



Kartoffelprisen 2004

Søndag d. 10. oktober 2004, en dag med smukt efterårsvejr, afviklede Dansk kartoffel Råd deres kokkekonkurrence på Kold college. Der er nu etableret et samarbejde mellem Kold college og Dansk Kartoffel Råd således at kokkekonkurrencen om Kartoffelprisen finder sted hvert år den anden søndag i oktober.

Mette Warming fra Henne Kirkeby Kro, der var den eneste kvindelige deltager blev vinder af konkurrencen og modtog en check på 20.000 kr., nr. 2 blev Lasse Askov fra Restaurant Extra, der modtog et rejselegat på 12.500,-kr., tredjepladsen gik til Tommy Friis fra Henne Kirkeby Kro, der modtog et rejselegat 7.500,-kr.
Odenses borgmester Anker Boye og formand for Dansk Kartoffel Råd overrakte priserne, og Landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke og næstformand for Dansk Kartoffel Råd, delte diplomer og store roser for deres arbejde ud til alle deltagerne.

I virkeligheden var alle deltagerne i kartoffelkonkurrencen vindere. Samtlige dommere, faglige såvel som lægdommere, gav udtryk for det høje håndværksmæssige niveau og den helt ekstreme kreativitet, der karakteriserer alle deltagerne. De udviste dyb koncentration og akkuratesse under hele processen fra start til slut, hvor dommerne gik i gang med vurderingen.

Per Pallesen, der deltog som lægdommer, gav udtryk for sin store beundring af de unge deltagere, ”blot synet af retterne vækker alle sanser til live, lækre små retter der alle har kartoflen som ingrediens og i høj grad en god portion inspiration fra det spanske køkken. Det er fantastisk at kunne bruge kartoflen til så meget”. Per Pallesen beundrede også generelt den høje standard kokkefaget har i dag, ”det er blevet et højt respekteret job at være kok”.

Dommer Hans Beck Thomsen, chef på Henne Kirkeby Kro, synes, det er på tide at få kartoflen sat i centrum, et godt dansk produkt, der er blevet overset og mishandlet af fastfoodindustrien alt for længe.
Kartoflen skal have en helt anden dimension, der skal kvalitetsudvikling på kartoflen, den fortjener en bedre skæbne end den har haft i en lang periode.

OPSKRIFTER Kartoffelprisen 2004

Klik ind og se de opskrifter, der gav 1., 2. og 3. pris.

Opskrifter (pdf fil, 53 Kb)


"Kartoffelprisen 2004" afvikles den 10. oktober 2004 på Kold college

Danmarks Kartoffel Råd vil efter et par års pause igen afholde konkurrencen om den eftertragtede pris, hvor de danske kokke skal bevise, at det ikke kun er i forsommeren, men faktisk gennem hele tiden mod efteråret, at man kan skabe kreative og smagsfulde retter med nyopgravede kartofler.

Konkurrencen om kartoffelprisen blev gennemført første gang i 1999, hvor Per Hallundbæk Hansen, Fakkelgården, vandt, og gennem alle årene har det været nogle af landets fremmeste kokke, der med stor entusiasme har deltaget i konkurrencen. Således var det Thomas Herman Petersen, Kong Hans' Kælder, og Rasmus Kjær Sørensen, Kroghs Fiskerestaurant, der vandt prisen de følgende år.

Bedømmelsen foretages af anerkendte, professionelle køkkenchefer: Hans Beck Thomsen, Henrik Mikkel Maabjerg, Ensemble, Anne Bille-Brahe, Steensgaard Herregårdspension, samt en repræsentant fra De Danske Spritfabrikker A/S og Danmarks Kartoffel Råd.

Kold college stiller faglokaler til rådighed for kokkene den 10. oktober, når der skal dystes om den eftertragtede pris.
Der udleveres friske råvarer til hver deltager, og i løbet af 4 timer skal de tilberede en 3-retters menu. Der skal indgå kartofler i såvel forretten, hovedretten som desserten. Den samlede præmiesum er 40.000 kr.

For første gang er det også Kold college, der fungerer som sekretariat ved konkurrencen.

Sponsorer:
Kartoffelafgiftsfonden
Lammefjordens Kartoffelcentral A/S
VK Kartofler A/S
Landbrugsrådet
De Danske Spritfabrikker A/S
Danespo A/S

Råvaresponsorer:
Vagn P. Fisk
Grambogård
Nr. Søby Kød
Kalu
Folkebo Frugt og Grønt
Odense Marcipan
Vandel Kartoffelcentral
G-kartofler
Brønnum

Såfremt der er spørgsmål til konkurrencen, kan Lone Nauerby, Kold college, kontaktes på tlf. 63 13 20 43, eller du kan klikke ind på www.kartoffelraad.landbrug.dk.

Med venlig hilsen

Kold college
Sekretariat for Kartoffelprisen

Se de nøjagtige betingelser for at deltage 

 

Se navnene på finalisterne, hvor der også er links til opskrifterne. 

Finalister: 1999 2000 2001 

Kartoffelprisen 1999 Konkurrencen for professionelle kokke blev udskrevet den 30. juni 1999 i St. Magleby af Danmarks Kartoffel Råds formand, borgmester Anker Boye og rådets protektor, Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke 

Fra venstre: Peter Gæmelke, Bo Jacobsen, Per Pallesen, Hans Beck Thomsen, Anker Boye og Jørn Steen Larsen (foto: Dirch Jansen) 

Til toppen 

Kartoffelprisen 1999

Finalen fandt sted den 5. september 1999 I dommerpanelet sad dette år: Hans Beck Thomsen, Henne Kirkeby Kro, Bo Jacobsen, Restaurationen, John Kofoed, Sortebro Kro, John Sunke Albani Bryggerierne og Jane Meldal, De Danske Spritfabrikker A/S

Vinderen af Kartoffelprisen 1999 blev Per Hallundbæk Hansen, Fakkelgården i Kruså.

Han vandt sin førstepris samt 15.000 kr. for en menu bestående af: 

Forret: Sprød kartoffelroulade med kalvebacon og svesker, gratin af kartofler og jordskokker og karamelliserede perleløg og porseskum 

Hovedret: Indbagt torsk med kartoffelcrebinet og friterede kartoffelravioli med kæber og tunge i citronjus og persillesmør 

Dessert: Æblefyldt kartoffelmousse som fondant, porter-iscreme samt mille feuille af kartofler og æbler - Læs opskriften

 

Per Hallundbæk Hansen (foto: Mette Krull) 

2. præmie – og 10.000 kr. – gik til Stig Jensen, Krogs Fiskerestaurant, København. 
Læs opskriften 

3. præmie – og 5.000 kr. – blev tildelt Betina Repstock, Restaurant Røgeriet, Rungsted. 
Læs opskriften 

Se navnene på finalisterne og nogle af opskrifterne 

 

Kartoffelprisen 2000

Dommerne: fra v.: Anne Bille-Brahe, Bo Jacobsen, Hans Beck Thomsen og Jane Kjær

Finalen fandt sted den 3. september 2000 I dommerpanelet sad dette år: Hans Beck Thomsen, Henne Kirkeby Kro, Bo Jacobsen, Restaurationen, Anne Bille-Brahe, Steensgård Herregårdspension og Jane Kjær, De Danske Spritfabrikker A/S. 

Vinderen af Kartoffelprisen 2000 blev Thomas Herman Petersen, Kong Hans Kælder i København. 

Han vandt sin førstepris samt 15.000 kr. for en menu bestående af: Forret: Suppe af jordskokker og kartofler med jomfruhummerflan. Glaceret tatar af tun med kartoffelchifon og sprød lardon. Hovedret: Ballantin af skovdue i urtekartoffel og sølvbede med syltede rødbeder og kartoffel i tempura.PorseKartoffel coulis. 

Danmarks Kartoffel Råds formand, Anker Boye og protektor, Peter Gæmelke, flankerer Thomas Herman Petersen 

2. præmie – og 10.000 kr. – gik til Betina Repstock, Restaurant Røgeriet, Rungsted. 3. præmie – og 5.000 kr. – blev tildelt Claus Nielsen, Restaurant Knapp, Haderslev. 

De tre vindere: Claus Nielsen, Thomas Herman Petersen og Betina Repstock 


Kartoffelprisen 2001



seperator



Danmarks Kartoffel Råd Sekretariat | Kold College | Landbrugsvej 55, 5260 Odense S | Maja Larsen