• Kartoffelafgiftsfonden har sponsoreret til projekterne:
  
  
  • DM i kartoffeldyrkning
  • Valdemarsdag
  • Kartoffelpriskonkurrencen
  • Årsmøde på Egeskov

Kartoffelrådet har yderligere en række sponsorer, se deres hjemmeside ved at klikke på her

Det er os en glæde at kunne invitere til årsmøde i Danmarks Kartoffel Råd

Kartoffelambassadør 2012 bliver Chipskongen Jørgen (Henning Jacobsen).

Tidligere kartoffelambassadør Stig Rossen har lovet at stå for lidt underholdning og Hanne Bramsen vil fornøje os med hendes underholdning på klaver. Pia Longet vil sædvanen tro spinde en prolog om dagligdagen.

Endvidere vil der blive fortalt lidt om årets aktiviteter bl.a. DM, Den store Ældrefest og Kartoffelpri-sen.

Programmet afsluttes med en buffet leveret af kokkeelever fra Kold College.

Af hensyn til planlægning beder vi om tilmelding senest den 6. januar 2012 - pr. telefon 63 13 20 43 til Linda Bøgelund eller pr. mail til lib@koldcollege.dk

Hvis vejret tillader det, bedes I venligst lade overtøjet blive i bilerne, da der er begrænsede garderobemuligheder.

På gensyn til årsmødet den 17. januar 2012.

Venlig hilsen
Anker Boye, formand
Carsten Abild og Maja Larsen

Her midt i oktober har skolebørnene efterårsferie. For 100 år siden hed det kartoffelferie. Skolebørnene havde fri fra skole for at hjælpe til med kartoffelhøsten. Havde familierne kartofler, kunne sulten holdes fra døren. Helt som i det gamle Inkarige.

I tusinder af år har inkaindianerne på terrasser i Andesbjergene dyrket deres kartofler.
De forstod, at kartoflen var en vidunderlig gave fra moder sol og takkede himlen for den.

Af og til fandt de i jorden nogle skinnende og uspiselige klumper, Det var guld.

I Europa hørte kejser Karl den 5. af Spanien om guldet. I 1530-erne plyndrede spanierne inkariget og stjal guldet. Skibskokken Carlos stjal, til den lange sørejse, inkaernes forråd og hermed også kartoflen.

På turen hjem over Atlanterhavet opdagede Carlos, at kartoflen kunne udrette mirakler. De søfolk, der spiste kartofler, fik ikke skørbug og var raske og friske.

Da Carlos kom til Spanien, forsøgte han at få spanierne til at dyrke kartofler. Men uden held. I Europa dyrkede man korn, og kirken sagde: "Hvad der vokser over jorden tilhører himlen, hvad der vokser under jorden tilhører helvede". Så Carlos tog igen til søs med sine kartofler.

I 1588 kom Carlos og hans kartofler med den forulykkede spanske armada til Irland. De fattige irere tog kartoflen til sig, den gav fire gange mere i udbytte end korn.

I 1618 kom 30-årskrigen med brand, sult og død. Men når alt var brændt af, lå kartoflen uskadt tilbage under jorden og kunne spises og dyrkes. Bare en skræl kunne sætte nye kartofler.

En stor kriger, kongen af Prøjsen, forstod kartoflens værdi i krig som i fred. Han befalede derfor sine bønder at dyrke kartofler.

Ludvig den 16. af Frankrig gjorde ligeså, men mere listigt Han gjorde kartoflen til forbudt kongelig spise og satte vagt ved de kongelige kartoffelmarker. Men om natten, når vagterne var væk, stjal de franske bønder, helt efter hensigten, de kongelige kartofler, og inden længe blev der dyrket kongelige kartofler i hele Frankrig.

Ludvig den 16.s dronning, Marie Entorinet fik, i modens by Paris, fremstillet hatte med kartoffelblom-ster.

Under Napoleonskrigenes ødelæggelser i begyndelsen af 1800-tallet viste kartoflen igen sin store værdi. Meget blev brændt af, men kartoflen var tilbage og frelste mange europæere fra sultedøden.

Kartoflen kom først til Danmark i 1719, hvor de franske huguenotter, havde den med til Fredericia sammen med den brune sovs.

Kartoffeltyskerne havde også i 1760-erne kartoflen med til egnen omkring Viborg. Men danskerne ville ikke spise indvandrernes kartofler. Der gik også den overtro, at spiste man kartofler, fik man mange børn. Og datidens bønderfamilier havde rigeligt med børn.

Det blev familien Hofman Bang på herregården Hofmansgave ved Otterup på Nordfyn, der lærte dan-skerne at dyrke og spise kartofler. Niels Hofman Bang var videnskabsmand og vidste, hvor sundt det var at spise kartofler. Han oprettede derfor en landbrugsskole, hvor danske bønderkarle lærte at dyrke kartofler.

Siden har vi danskere spist kartofler, men uden helt at værdsætte kartoflen. Men Otterup Kartoffel Laug og Danmarks Kartoffel Råd har i de sidste 13 år kæmpet for kartoflens ære og værdighed.

Danmarks Kartoffel Råd holder i januar årsmøde på Egeskov Slot. I maj afholdes DM i dyrkning af fri-landskartofler. Den 15. juni, Valdemarsdag, får 50.000 ældre medborgere på vore ældreinstitutioner nye kartofler og snaps. Og i oktober dyster ti af Danmarks bedste kokke på erhvervsskolen Kold Col-lege i Odense om Kartoffelprisen. Der kreeres en tre retters menu, hvor i der indgår kartofler i forret, hovedret og dessert.

De gamle inkaindianere forstod kartoflens værd. Nu gør vi det også. Som en af de vindende kokke sagde det: Kartoflen er blevet kult. God kartoffelferie.


Carsten Abild
(kartoffeloldermand)